Monday, March 17, 2014

Første gang jeg var i New York faldt vi ind ad døren (eller op i elevatoren) til beatpoet og boghandelgrundlægger Lawrence Ferlinghettis 86-års fødselsdag. Den anden gang er der revolution i gaden og Kim og Thurston går fra hinanden, hvilket forårsager en kosmisk katastrofe. Den tredje gang bliver Lou Reed indlagt på hospitalet og alle er bekymrede for hans liv; han dør tre måneder senere. Den fjerde gang fylder punk fyrre år, hvilket vil sige at det er fyrre år siden at Television snublede ind på CBGBs og spillede sin første koncert.